Kronborgcup

Weekenden fra den 9. til den 11. august deltog klubbens årgang 1999, 2000 og 2001 i Kronborgcup.

Stævnet blev afholdt i Helsingør, og med 282 deltagende hold oplevede vi for alvor følelsen af at være med til et kæmpe stævne.

Dagene blev brugt på at spille fodbold, studere nogle af de der hold, der virkelig ved hvordan man spiller og sparker til bolden, samt nyde det vejr og den gode stemning der hersker til sådan et stævne.

Aftenenerne blev tilbragt på de skoler vi var indkvarteret på i lokalområdet, og også her var der tid til fodbold, socialt samvær og afslapning.

Årgang 1999 stillede med deres eget hold, mens årgang 2000 og 2001 stillede med et fælles hold.

Mens det fodboldmæssige aspekt af stævnet for årgang 2000 og 2001 mest handlede om vende sig til 11. mandsfodbold, kunne årgang 1999 spille med helt fremme, og de sluttede således på en flot 3.plads !

Alt i alt er alle tre årgange enige om, at stævnet var en super god oplevelse og vi håber derfor naturligvis på, at vi næste år vil se endnu flere B82 hold repræsenteret til Kronborgcup !

Billedet er fra en tæt straffesparkskonkurrence årgang 2000/2001 havnede i, der desværre endte med et nederlag.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar